Udviklingen skaber loyale kunder og medarbejdere

Virksomheden Brdr. K. Hansen blev stiftet i 1961 af brødrene Børge og Peter Korsholm Hansen, der drev maskinstation fra slægtsgården på Stevns. Og der er sket meget siden, Brødrene K. Hansen som nogle af de første i Danmark købte egen gravemaskine. Det var dengang, larvefødder var af træ. Med fokus på entreprenøropgaver og opkøb af andre virksomheder rundede medarbejderstaben 200, da der var flest.

I dag er det Børges søn Jakob K. Hansen, der ejer Brdr. K, som vi kaldes i folkemunde. Det har været Jakob K.’s store opgave siden 2002 at videreudvikle virksomheden og samtidig føre de mere end 50 års erfaring og gode omdømme videre. Mange medarbejdere og kunder holder ved endnu og mange nye er kommet til. I april 2016 overgav Jakob K. den daglige drift af Brdr. K. Hansen til afdelingsleder Peter Bech for at koncentrere sig om udvikling af den samlede koncern og dens underliggende selskaber.

I 50 ÅR HAR VI BALANCERET KAPACITET, STYRING OG ØKONOMI,
SÅ VI VOKSER ORGANISK OG FORSTÆRKER
GOD PROJEKTKULTUR OG EVNEN TIL SAMARBEJDE.