Da Brdr. K. Hansen blev stiftet i 1961, kunne man gøre en forskel som virksomhed ved at eje de rigtige maskiner. I dag kan man kun gøre en forskel, hvis man har de rigtige medarbejdere.
Vores cirka 100 medarbejdere er derfor uden tvivl vores største aktiv. Vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, hvor alle medarbejdere har indflydelse på deres eget arbejde, og hvor der ikke er langt fra beslutning til handling.
Antallet af jubilæer vidner både om, at vi er lykkedes med at være et attraktiv sted at arbejde, og om at vi har mange medarbejdere med stor erfaring inden for deres kompetenceområder.
– 65 medarbejdere har haft 10 års jubilæum
– 25 medarbejdere har haft 25 års jubilæum
– 5 medarbejdere har haft 40 års jubilæum.
Erfaringen afholder os ikke fra at forny os. Vi følger den nyeste udvikling og udvider løbende staben af medarbejdere med friske kræfter.